Tænkevejledning - Vands specifikke fordampningsvarme (forsøgsvejledning)
Tænkevejledningen (stammer fra Lasse Seidelin)
Ideen med tænkevejledningen er forenklet sagt, at eleverne først aktiverer og arbejder med den viden, som de skal bruge til forsøget. Det gælder typisk både teori, databehandling/opgaveregning og evt. overvejelse om udstyr.
Har eleverne først aktiveret (og forstået) denne viden, så kan de bedre selvstændigt udføre forsøget og den efterfølgende databehandling. Når eleverne har arbejdet med teori og databehandling inden forsøget, så kan de typisk bedre fokusere på, hvordan forsøget skal udføres i praksis og er typisk også mere opmærksomme på evt. fejlkilder (da de jo ved, hvad måleresultaterne skal bruges til).
Den ekstra tid som eleverne bruger i starten på opgaver, gør den markant hurtigere til forsøg og databehandling, hvorfor det i praksis ikke forlænger den samlede tid brugt på en øvelsesgang.
Man kan også bede eleverne regne nogle eller alle ”opgaver før forsøget” som lektie/forberedelse.
Tænkevejledningen kan have flere eller færre elementer. Elementerne i parentes kan evt. udelades.
|
Afsnit |
Uddybning |
|
(Teori) |
Relevant teori for forsøget. |
|
Opgaver før forsøget |
Her er opgaver, hvor eleverne arbejder sig igennem relevant teori og databehandling for forsøget. Evt. også en opgave, som relaterer sig til fejlkilder. Det er her eleverne skal arbejde med al relevant viden før forsøget udføres. |
|
Forsøget |
En kort instruktion i, hvilket forsøg der skal udføres (og evt. sikkerhedsanvisninger). |
|
(Måleresultater) |
Evt. skema eller andet til at støtte opsamlingen af måledata. |
|
Databehandling |
|
|
(Afvigelse og Fejlkilder) |
Kan være under databehandling eller separat afsnit. Kan også formuleres som spørgsmål: ”Søren og Lisa taler sammen, Søren har målt en længde for kort, hvad gør det for hans resultat?” |
|
(Afrapportering: |
Information om, hvordan forsøget skal afrapporteres. |
-
Taenkevejledning - Vands specifikke fordampningsvarme.docxCC BY-NC-SA 4.0
- Ingen kommentarer